Åben klasse
dk18965/2015 DKJCH DKSCH MARKPR Vestjyden’s Fendi
Ejer og fører: Anette og Torben Haugaard
3. præmie Se kritik
dk16711/2013 MARKPR Freja
Ejer og fører: Preben Jørgensen
2. præmie Se kritik
dk11264/2017 MARKPR Borregaards Amazing Tessie
Ejer og fører: Allan Jensen
0 Se kritik
Markprøvekritik
Fendi slippes i raps i modvind. Fendi søger i et stort og velanlagt krydssøg
med god arealdækning. Farten er høj og stilen smuk med hovedet ført i/over
ryglinje og med en god langstrakt galopaktion. Lydig og velført.
I andet slip i raps i modvind søger Fendi fortsat stort, men momentvis er
søget lidt åbent og fremadrettet anlagt. I tredje slip i raps modvind søger
Fendi i første halvdel af slippet som i andet slip, men i sidste del af
slippet er søget stort og velanlagt og med god arealdækning. I fjerde slip i
raps i modvind, når Fendi kun at
tage et par udslag og opnår stand for parhøns. På ordre rejser Fendi fuglene
præcist. Fendi er urolig i opfløj og skud, men kan holdes.
3. præmie
Markprøvekritik
Freja slippes i raps i modvind. Freja søger i et godt anlagt krydssøg. Farten
er god og stilen i orden med hovedet ført i/under ryglinje og med gode livlige
bevægelser. Opnår stand, avancerer på ordre, men kan ikke påvise vildt. Der
var parhøns på anvist terræn, som lettes af makkerhund til venstre for Freja.
I andet slip i raps i modvind søger Freja i et godt anlagt krydssøg i god
fart. Mere bredde i søget er ønskeligt. Freja opnår stand for agerhøne. Fuglen
løber og Freja følger godt op og avancerer på ordre og sætter fuglen. Freja
rejser fuglen villigt og præcist. Freja kan holdes i opfløj og skud.
2. præmie
Markprøvekritik
Tessie slippes i raps i modvind, hvor Tessie anlægger et passende stort og
veldækkende krydssøg. Farten er høj og stilen smuk med hovedet ført i ryglinje
og med en god smidig galopaktion. Lydig. Stand meldes, Tessie avancerer efter
et par ordre villigt, men kan ikke påvise vildt.
I andet slip i raps i modvind søger Tessie som tidligere. Makkerhund finder
fugl på anvist terræn.
I tredje slip i raps i modvind. Tessie søger fortsat stort og med god energi.
Opnår stand for parhøns, men makkerhund kommer til og ødelægger situationen.
Tessie afprøves en sidste gang i raps og søger i et stort og for det meste
godt anlagt krydssøg. Opnår stand for parhøns. Avancerer på ordre ad flere
tempi og rejser sluttelig fuglene villigt og præcist. Tessie er rolig i
opfløj, men preller fuglene ved skud.
Ingen præmie