DKK Markprøve ved Nørager den 07-04-2017
International Vinderklasse
DK12541/2010 DKJCH DKSCH MARKPR Vestjyden’s Abby
Ejer og fører: Jacob Mærsk Jensen
Udgået Se kritik
DK04815/2011 MARKPR Hulbæk Jes
Ejer og fører: Jørgen Kristensen
Udgået Se kritik
DK15531/2012 MARKPR Joey
Ejer og fører: Aage Thaarup
Udgået Se kritik
Abby slippes i brak, senere vintersæd, i god vind. Søget er af passende
størrelse. Farten er høj og konstant. Stilen god med passende høj hovedføring
og god galop. Kan holdes for hare og viser sekundering med støtte af stående
makker.
Abby prøves senere i god vind i skrub. Arbejder her energisk og godt i det
lidt vanskelige og tunge terræn. God fart og stil. Stand meldes i mandshøje
gyvel. Kunne vise en mere kontant avance. Fører ser fasan flygte, men
situationen kan ikke overskues af dommer og derfor ikke bedømmes.
Udgår
1. Slip:
Jes slippes på vintersæd i modvind, anlægger her et godt søg med god bredde og
passende afstand imellem slagene. Farten er god, stilen er god med hoved ført
i ryglinje og en langstrakt galopaktion og livlig halerørelse. Jes er lydig og
velført og går i god kontakt til fører. Går med stor jagtlyst og intensitet.
Er ude i yderligere 3 slip på skiftende afgrøder i modvind, søger som 1. slip.
I 4. slip opnår Jes stand, løsner selv. Senere opnår Jes stand igen. Her går
her villigt frem på ordre og, rejser præcist agerhøns, er komplet rolig i
opflugt og skud.
Fortsætter vk/429 Kim Krogh Nielsen
Jes slippes i modvind i raps. Viser et passende stort bredsøg, men for
fremadrettet. Jes bliver ulydig.
Ingen placering. V. kl.
Joey slippes i mose i god vind. Kommer senere på græs og stub. Går i et
passende stor og velanlagt søg. med passende afstand mellem slagene. Farten er
passende, men stilen skæmmes lidt af lav hovedføring.
Kan holdes for råvildt.
I 2. slip slippes Joey på harvet stub i god vind. Går som i første slip. Viser
respekt for springende hare.
I 3. slip slippes Joey på vintersæd i god vind. Går som tidligere. Opnår stand
ved dige. Går villig frem på ordre, og rejser præcis parhøns. Kan holdes i
opflugt og skud.
Fortsætter Dommer Jørgen Larsen, nr. 343.
Joey slippes på raps i modvind. Misbruger god chancer til agerhøns.
Ingen placering v. kl