DJ Markprøve ved Læsø den 08-04-2017
Åben klasse
DK05720/2015 MARKPR Sneppegården Coco
Ejer og fører: Christian Thorsen
2. præmie Se kritik
SE18462/2015 MARKPR Skrämmens C-Xi
Ejer og fører: Leif Sorvik, Sverige
0 Se kritik
SE19903/2012 Münsterkullens Fyra Ess
Ejer og fører: Bjørn Holgersen, Sverige
0 Se kritik
Coco slippes i god vind på vekslende afgrøder. Søger stort og veldækkende med
god udnyttelse af vind og terræn. Farten er høj og konstant. Stilen smuk med
lette smidige bevægelser. Kan holdes for hare.
Slippes senere på græs i god vind. Søger passende stort og veldækkende. Prima
fart og stil med halerørelse. Stand ved hegn, avancerer villigt på ordre, men
påviser ikke vildt.
Prøves i juletræskultur i god vind. Arbejder godt og energisk. Chance til
fasan som ikke udnyttes, opflugten respekteres.
Sluttelig i god vind i raps. Arbejder igen godt og stadig med god energi.
Stand, men fasan letter umiddelbart før rejseordre, uden Coco er skyld heri.
Ro i opflugt og skud.
2. Præmie
C-Xi slippes på stub i god vind. Søger ganske kort og opnår straks stram
stand. Der letter hare og C-Xi kan i første omgang holdes, men da makkerhunden
forfølger haren, går C-Xi med.
Fyra Ess slippes kort på stub i side- og modvind. Søget er af passende
størrelse. Farten er høj og konstant, stilen smuk med god smidig aktion. Stand
i skrub ved minkfarm, men flere fasaner letter straks, da Fyra Ess er kommet
for tæt på. Opflugten respekteres.
Slippes senere i god vind på græs. Søger her godt og fornuftigt i god fart og
stil, med halerørelse.
Prøves i juletræskultur i god vind. Søger her godt og energisk. God chance til
fasan som findes af makker. Stand meldes, villig avance på ordre, men påviser
ikke vildt.
Sluttelig i god vind i raps. Arbejder igen godt og solidt. Opnår stand, men
fører lader hunden rejse før tilladelse er givet. Der rejses fasan. Ro i
opflugt. Senere ny stand, villig avancering på ordre, men påviser ikke vildt.