DJ Markprøve ved Frudam den 01-11-2015
Åben klasse
DK18424/2012 DKCH MARKPR Ræhrbakken’s Izza
Ejer og fører: Peter Katholm
3. præmie Se kritik
DK01693/2013 DKJCH DKCH MARKPR SECH Cosmo
Ejer og fører: Leif Hansen, Haderslev
2. præmie Se kritik
DK04776/2013 MARKPR Hedeskov’s Balou
Ejer og fører: Trine Kliver
1. præmie Se kritik
Izza slippes på stub i modvind i et godt anlagt søg med gode udslag. Går i en
smuk stil med høj ført hoved i en langstrakt galopaktion. Går med livlig
halerørelse. Opnår på åben mark stand. Avancere villigt frem på ordre og
rejser agerhøns. Er komplet rolig i opflugt men noget urolig i skud.
Første slip. Cosmo slippes på stub i modvind. Han går i et godt jagtsøg med
passende afstand mellem slagene, hvilket giver en god udnyttelse af terrænet.
Farten er høj og stilen god med en let/livlig galop, der er chance for fugl.
Cosmo har to markeringer, men udløser selv. 2. slip foregår på stub i modvind.
Stil og fart som i første slip, men søget skæmmes af to afstikkere bag ud i
terrænet. Cosmo opnår stand, men en agerhøne flyver uden at Cosmo er skyld i
det og han fastholder standen. Dommeren formoder, at der er flere høns og
undlader at skyde i en ellers jagtbar situation. Cosmo avancerer på ordre men
kan ikke påvise vildt.
3. slip. Foregår atter på stub i modvind. Cosmo går nu godt, men misbruger en
oplagt chance til agerhøne. Han dækkes af og han er fuldstændig rolig i skud.
2. præmie
1. slip. Balou slippes på stub i sidevind. Han går i et godt jagtsøg med
passende afstand mellem slagene. Det giver en god udnyttelse af terrænet.
Farten er høj og stilen god med en let/livlig galop. Den er velført. Den opnår
stand, men en flok agerhøns flygter uden at Balou skal lastes for det. Det var
en jagtbar situation og der burde være skudt. Der vises god respekt. Balou
forsætter og opnår en ny smuk stand på marken. Han avancerer villigt på ordre
og udpeger og rejser præcist 6 agerhøns og der er ro i opflugt og skud. Andet
slip foregår på stub i modvind. Balou viser igen søg, fart og stil som i 1.
slip og går med en fin udnyttelse af terræn og vind. Der fløjtes moment vis en
del, men helheds indtrykket er godt.