Denne begivenhed er allerede afholdt.

DMK-Østjylland: Apporteringstræning 23/3
30. marts @ 18:30 - 19:30
|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)
En begivenhed hver 1 uge(r), der begynder på 18:30 på mandag og gentages indtil 27. april 2026
Apporteringstræning i DMK Østjylland 2026
Så skal vi op af sofaen! Fløjterne skal pudses, den røgede medister hakkes og ænderne hentes 🦆
Traditionen tro holder vi apporteringstræning i Horsens (tæt på Horsens V afkørslen, E45)
Vi træner mandage og mødes første gang 23/3 kl. 18.00
Efterfølgende gange er solen med os, så der mødes vi 18.30 ☀️
Vi træner 6 gange (sidste træning er 27/4).
Der er mulighed for at deltage på 2 niveauer:
1) Begynder / Unghund
Der trænes frem mod SJD apporteringsprøven.
Medbring:
👉 dummy eller andet hunden gerne vil bære
👉 godbidder fra øverste hylde. Vi træner i terræn med vildt, så de skal noget til at holde deres fokus
💰Pris: 600 inkl øl/vand efter træningen
2) Udviddet / Øvede
Der trænes op mod DMKs apporteringsprøve. Træningen kan også bruges frem til Vand og Slæb-prøven eller SJD Udviddet apporteringsprøve.
💰 Pris: 700, inkl øl/vand efter træningen
Fælles for begge niveauer:
Træningen er baseret på positive indlæringsmetoder, i overensstemmelse med DMKs retningslinjer. Afstraffelse af hunden vil medføre bortvisning og indberetning til DKK.
For helt unge / begynderhunde kan det være en fordel at føreren kender ‘baglænskædning’ inden første træning: https://youtu.be/uBH3pEyBexI?si=urW0ZocgTEgSro6j
Der trænes med alm. jagtbart vildt, men vi stræber også efter at præsentere hundene for så meget forskelligt vildt som muligt (krager, skader, mårhund osv.)
Tilmelding
Alle racer er velkomne, münsterländere har dog førsteprioritet.
Tilmelding foregår på mail eller telefon til Vicki Sigvert Lajer på
📧 vsigvert@gmail.com
Tilmeldingen skal indeholde:
🙋 Førerens navn
📧 E-mail
📞 Mobilnummer
🐶 Hundens navn og stambogsnummer
Er du i tvivl om hvilket hold du skal tilmelde dig eller har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at række ud til Vicki Sigvert Lajer på telefon 60669135.
Prøver
Vi arbejder hen mod at kunne afholde officielle prøver i maj.
Vel mødt
Aktivisterne